ROAD TRIP, del 3 - California, here we coooooome!

Tredje uge on the road

Jeg er stuck på vores hostel i San Francisco, fordi jeg fik den geniale idé at hoppe ned fra et træ i stedet for bare at kravle ned - med det resultat, at jeg forstuvede min ankel. Skønt.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger, og jeg har nu mulighed for at skrive et lille blogindlæg om den sidste del af vores roadtrip gennem Californien.

Fra Vegas krydsede vi over grænsen til Californien og kørte ind i Death Valley, der er et kæmpe ørkenområde med høje temperaturer, store vidder og smukke sandlandskaber.

Bredde vidder

Michel Foucault havde eftersigende et LSD syretrip i 1975 ved Zabriskie Point i Death Valley, som han har omtalt som den største oplevelse i hans liv. Det var måske ikke den største oplevelse i mit liv - jeg trippede selvfølgelig heller ikke på syre - men flot det var det nu!

Tom og Stephen ved Zabriskie Point

tørstig

Dele af Death Valley var decideret ørken med sandbanker - perfekt sted at træne sine stå-på-hænder evner!

Death Valley er så underlig og ørkenagtig at store dele af den er militærområder, der bliver brugt til at træne de amerikanske tropper, der skal til Afganistan mm.

Efter at have gået på opdagelse i Death Valley kørte vi videre til Los Angeles, der er en fascinerende by men som, ligesom Las Vegas, slår mig som et sted, der mangler charme. L.A. er bygget for biler og rige mennesker, hvilket gør at den lidt mangler sjæl og hyggelige kroge. Til gengæld var det sjovt at se de forskellige kvarterer og strande - kendt fra TV - og opleve den storslåethed som byen alligevel rummer.

Laura i downtown L.A.

90210 - Beverly Hills

Hollywood

Efter L.A. spenderede vi de sidste par dage på at køre nord på langs kysten på highway 1 - en utrolig smuk vej, der snor sig gennem charmerende byer og klippeskråninger.

Tom og Adriano ved Malibu Laguna Beach

Santa Barbara

Morro Bay

Smukke Laura med en Blue Moon (hvedeøl, yummi!)

Tre shots fra hwy 1

Monterey

 

Santa Cruz

Efter disse dages kørsel og afslapning langs kysten ankom vi til San Francisco, kørte videre til Oakland på den anden side af the Bay og fandt en campingplads, hvor vi kunne gøre bilen klar til aflevering.

Vi mødte en lille sød vaskebjørn under oprydningen

Næste morgen kørte vi til Cruise America's afdeling i Oakland og afleverede bilen. Og begav os med alt vores skrammel til San Francisco...

Det var en fantastisk rejse gennem det amerikanske land, der har budt på så mange - og så forskellige - oplevelser... :)

ROAD TRIP, del 2 - the wild, wild west: storslået natur, tornadovarsler og afskåret fra civilisationen

Anden uge on the road

Dette blogindlæg er skrevet for en lille uges tid siden

Vores anden uge er veloverstået og vi er i Californien på vej fra L.A. Jeg har kørt en del i dag og nyder nu at slappe af bag i bilen mens Adriano sidder ved roret. Det bomber for meget til at jeg kan skrive på min lettere ambitiøse mængde postkort, så jeg vil benytte lejligheden til at genkalde mig den fortløbende uge og vores fantastiske oplevelser gennem ”the wild, wild west”. Anden uge dækker mer eller mindre turen gennem Colorado, Utah og Arizona for at ende i Las Vegas i Nevada.

New Mexico havde allerede givet en forsmag på den rå skønhed som prærien byder på, men ankomsten til Colorado slog luften ud af os. Jeg er fuldstændig betaget af hvilken skønhed USA har at byde på. Landskabet vi har kørt gennem den sidste uge har været så varieret og bjergtagende og stort. At køre på en vej, der strækker sig så langt øjet rækker ud i uendeligheden med helt flad prærie til alle sider, er storslået i den mest bogstavelige og samtidigt ubegribelige betydning af det ord. Som min bror siger, så er der noget tilfredsstillende ved at stille øjnene på uendelig.

I Colorado blev vores radio pludselig afbrudt af en skrattende lyd – som i Science Fiction filmene når marsmændene tager kontakt fra deres UFO (og vi havde sågar to dage inden været i Roswell, der er kendt for sine UFO spot og tv-serie om aliens), Det viser sig dog ikke at være kontakt fra det ydre rum men rettere en metrolog, der advarer om tornadofare i det område, vi lige er kørt ind i. Det stormende blæsevejr omkring os bliver pludselig mere interessant, og vi overvejer handleplaner og diskuterer, hvor man mon gemmer sig på en flad prærie, hvis en tornado kommer forbi. Det viser sig halvt til vores skuffelse, halvt til vores lettelse at være falsk alarm. Stormvejret nøjes med at være storm.

Uden for Colorado Springs får vi os vores første oplevelse med de røde klippeformationer, som vi har fået set så mange fantastiske eksempler af senere, i Garden of the Gods.

Næste dag sætter vi kursen mod Utah. Turen går op i the Rocky Mountains og the Beast (vores autocamper) kæmper bravt med at holde farten som motorvejens hældning opad bliver mere stejl. Vi kommer så højt op i bjergene, at der er sne omkring os og det begynder endog at sne. Goddag, snestorm. Dette er noget af en omvæltning efter ugevis af varmt sydstatsvejr – og prærieagtig varme et par timer tidligere.

Vi kommer ned fra bjerget igen, ud af snestormen og vælger at finde en RV park for natten.

Første stop i nabostaten Utah var Arches National Park. Hvis der er ét sted på vores tur indtil nu, som jeg vil anbefale og som har gjort indtryk på mig – og der er vel at bemærke uhørt mange steder der har gjort uudsletteligt indtryk – så er det de to halve dage, vi tilbragte her med at køre rundt og tage på mindre hikes. Jeg kan ikke helt finde ord til at beskrive det, men jeg har udvalgt nogle billeder.

 Fra Arches National Park vi tog videre gennem fantastiske, forblæste Utah ned til Arizona. På grænsen mellem de to stater ligger Monument Valley.

Grand Canyon var kæmpe stor og imponerende - og vi tilbragte en dag med at køre rundt til forskellige udsigtspunkter og kravle rundt på klipper..

Efter alt denne øde, storslåede natur kørte vi vores autocamper til Las Vegas, der er alt andet en stille og naturlig. Byen både fascinerer og afskyer på én gang. Der er så mange lys og farver og der er gjort så megen anstrengelse for at underholde Vegas gæster... Men det er en tom og overfladisk underholdning. Det er et uvirkeligt og falsk sted. Der er sjovt - og det var en rar afveksling til de øde, rå naturoplevelser - men jeg er sikker på at jeg hurtigt ville blive træt af stedet. Ligesom man går til et diskotek for at feste, så slår man sig ikke ned og bor i et diskotek; sådan har jeg det med Vegas, det er et stort kasino.

ROAD TRIP, del 1 - sydstaterne: musik, gæstfrihed og campingliv

Første uge af road trip

Jeg sidder bag i vores autocamper ved bordet og kigger på landskabet, der suser forbi. At rejse er at leve, som H.C. Andersen siger, og det her er bestemt måden at leve på.
Vores RV er 25 fod lang, omkring 7 meter, hvilket er en lidt intimiderende størrelse at køre, men overraskende hurtigt, synes jeg, vi har vænnet os til det. Indvendigt er der relativt rummeligt. Der er direkte forbindelse mellem forsædet og ”campingvogn delen” og henover chaufføren er der en seng og i bagenden er der også en dobbelt seng. Der er et spisebordsområde og en enkeltstående stol, foruden et lille køkken og badeværelse. Her er praktisk talt det hele.

 

Tillad mig at introducere mine medrejsende. Der er fire forskellige nationaliteter repræsenteret i vores bil; fransk, irsk, italiensk og dansk.

Adriano, Laura, Thomas og Stephen i New Orleans

Thomas er 21 og franskmand, han læser statskundskab og har deltaget på UNCs fægtehold med stor succes indtil han fik en skade i slutningen af dette semester. Laura er også franskmand, 21 og studerer business, hun har været her hele året men vi mødte først hinanden i starten af dette semester, fordi vi har adskilte mentorprogrammer og derfor ikke blev introduceret. Heldigvis løb vores veje sammen og fra første øjeblik var der sået frø til et strålende venskab. Adriano er italiener og 22 år gammel, han læser statskundskab og har været initiativtageren til at leje en autocamper - og så laver han pastaretter, der sparker røv. Stephen (udtalt Steven) er en stor-fregnet irer med stor humor, syngende irsk accent og altid godt humør. Han er holdets yngling med kun 20 år på bagen og læser historie med ønsket om at blive skolelærer.

Vores rejse begyndte med, at Adriano, Thomas og jeg – de tre chauffører – tog til nabobyen Durham og hentede RV’en. Tilbage i Chapel Hill fyldte vi bilen op med alt vores bagage (hvilket nærmest fyldte hele vognen op) og sagde farvel til Maxime, Iñigo og Dawn som var mødt op for at sige farvel – de resterende venner havde vi sagt farvel til i de forudgående dage. Og så… så begyndte eventyret.

Vi har planlagt vores rejse sådan, at vi får høvlet nogle miles af i begyndelsen eftersom vi allerede har set det meste af North Carolinas nabostater. Vi kørte det meste af eftermiddagen og aftenen og ankom til Clemson i South Carolina, hvor Stephens onkel og hans amerikanske kone bor. Med stor entusiasme bød de os velkommen og bespiste os med sandwichs og te og store bløde senge. Næste dag kørte vi det lange stræk til New Orleans, Louisiana.

Vi spenderede to nætter i New Orleans, indkvarteret i udkanten af the French Quarter, den gamle bydel. New Orleans bød på udendørs blues koncert, flot kolonial arkitektur og lummervarm hede. New Orleans er helt sikkert en rigtig cool by og det var ikke meget vi mærkede til Katrinas ødelæggelser. Det interessante ved New Orleans – hvilket er blevet forstærket af disse ødelæggelser – er, at the French Quarter er en af de mest sikre downtowns i hele USA, mens den omkringliggende by er en af de mest farlige. Vi holdt os indenfor turistkortet og oplevede ingen ubehageligheder.

Drengene og Kevin, vores lokale guide i Austin

Næste stop var Austin, Texas hvor vi tilbragte to nætter. En fantastisk by der emmede af en afslappet, venlig atmosfære mens der samtidig var gang i den med University of Texas og et summende musikliv. Jeg kunne faktisk godt forestille mig at bo i Austin. Vi var indkvarteret hos Thomas’ ven Kevins forældre og aldrig har jeg set magen til gæstfrihed. De tilberedte udsøgt morgenmad til os hver morgen og Kevin viste os rundt. Hans forældre insisterede endda på at betale vores aftensmad, så vi købte dem en buket blomster og en flaske vin inden vi tog af sted gennem Texas. Kevins forældre havde sørget for at vi kunne overnatte i deres familiemedlemmer i Midlands fantastiske hus. Poolbord, pool, jacuzzi, kæmpe bløde senge, utal af badeværelser og store fjernsyn.

Udsøgt morgenmad hos Kevins forældre

Ugen sluttede i New Mexico, som bød på smuk, øde natur, skrækkelige radiostationer (eller slet ingen) og indianerkultur på den der turistede måde, hvor det ikke virker så autentisk igen.

Næste destination: the road

Vi har lige hentet vores RV og er klar til at køre af sted. Næste stop i aften er Clemson i South Carolina, hvor Stephens onkel bor. I overmorgen aften er vi i NEW ORLEANS! Om tre uger: San Fransisco!

Billededagbog: Fall Break Road Trip

Photo: Alexander Tayor

Vi havde en meget tiltrængt Fall Break (som vel må være det samme som efterårsferie) fra studierne onsdag den 21. til søndag 25. august. Vi var et par stykker, der havde snakket om at tage på et road trip sydpå til Florida, så et facebook event blev kreeret, og pludselig var vi en gruppe på 24 udvekslingsstuderende!!
Jeg endte (surprise, surprise) med at stå for at organisere det meste, og i fem biler kørte vi 1989 miles (ca. 3200 km) sydpå gennem South Carolina og Georgia til Florida og tilbage igen på fem dage. Vi overnattede to nætter i Charleston, SC, og to i Skt. Augustine, FL.

Nationaliteter repræsenteret: England, Irland, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, Tyrkiet, Spanien, Peru, Holland, Argentina og Danmark.

Det var en helt fantastisk tur med nogle helt fantastisk mennesker og en hel masse sol og strand og afslapning - og kørsel..


Vis stort kort

Min bil :)

 

Jeg var chauffør i min bil, og af en eller anden grund var det en bil, der talte i km/t. Så ligesom på Anes og mit canadiske/amerikanske roadtrip sidste år måtte jeg hele tiden omregne hastighedsbegrænsningerne i mph til km/t.

21.-23. august: Charleston, SC

Charleston er en rigtig charmerende by i South Carolina ca. 5 timers kørsel fra Chapel Hill. Vi tilbragte en dag og to nætter her på byvandring og strandleg.

 

Charleston: palmer og palæer :)

 

Promenade langs vandet. Amerikanerne finder udlændinge vandvittig spændende - særligt når vi er en så stor, sammensat gruppe - så ikke sjældent blev vi opholdt som her. 

Gode venner: Laura og Iñigo. Photo: Justine Scharff 

 

På stranden B-)

 

23. august: Savannah, GA

På vejen fra Charleston til Florida stoppede vi forbi Savannah - endnu en charmerende sydstatsby.

Savannah downtown

Jeppe og Facundo får sig lidt frokost

23.-25. august: St. Augustine, FL

Skt. Augustine ligger i det nordlige Florida lidt uden for storbyen Jacksonville. Her boede vi på et helt fantastisk hostel, Casa Yallaha, med de venligste ejere og den dejligste terrasse i baghaven. Vi havde hostelet næsten helt for os selv. Dette sted kan virkelig anbefales!!!

Sammen med Iñigo, Cyntia og Adriano - mit car team  (plus Anke på vejen ned og Markus på vejen op)

Stephen fremviser Casa Yallaha

Skøre mennesker (=os) i St. Augustine, FL

Sjov på stranden, her med Laura og Maxime. Vi blev ved med at knibe os selv i armen og spørge hinanden, om det virkelig var muligt med så lækkert vejr i slutningen af oktober!? Det var 25-30 grader varmt, vandet var lunt og solen skinnede for fuld styrke. Jeg er stadig brun efter denne tur.

Photo: Justine Schaff

Farvel Casa Yallaha!!

Da vi skulle til at tage afsted optog ejerne af Casa Yallaha en lille video med nogen af os, hvor vi talte om stedet og sagde et par ord på vores eget sprog. I den video kan man også få lov til at høre nogle af de sjove accenter, der omgiver mig :P

Over and ouuut.