Viser opslag med etiketten frivilligt arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frivilligt arbejde. Vis alle opslag

onsdag den 14. april 2010

De tre grundpiller i UNC: forskning, undervisning og lokalsamfund

En af mine professorer, Professor Charles Kurzman, pointerede overfor vores klasse for en måneds tid siden, at et universitet som UNC ikke kun er engageret i undervisning og forskning men også "serving the community". Altså at universitetet, som et af sine mål, har at servicere lokalsamfundet og skabe studerende, der ikke bare er fagligt dygtige, men også socialt engagerede i det samfund, de lever i.

Det var en udtalelse, der overraskede mig og som jeg bed fast i. Jeg har aldrig læst eller hørt udtalt noget lignende om et universitet i Danmark.
Jeg har oplevet denne ambition fra universitetets side mens jeg har været her. Sidste semester var det således en obligatorisk del af mit fag Social Movements and Collective Behavior at lægge 30 timers frivilligt arbejde i en lokal NGO. I dette semester havde jeg for mit fag Education in American Society valget mellem at skrive to book reviews eller lægge to timers tutoring om ugen blandt skoleelever, der har brug for ekstra hjælp. Jeg valgte tutoringen, da forekom mig mest meningsfyldt - og spændende!
 McDougle Middle School
Jeg har derfor været tilknyttet en matematik klasse for 'problematiske' eller 'svage' elever i McDougle Middle School i Carrboro (bydel i forbindelse med Chapel Hill). Det er en klasse på 17 elever i 8. klasse og udover Ms Nelson, der underviser klassen, er der en assisterende underviser, en social rådgiver og mig. Det er en rimelig imponerende indsats fra skolens side, men klassen virker alligevel rimelig fortabt. Nogen hører ikke efter, nogen gider ikke lave noget, nogen kan ikke finde ud af det og nogen har bare givet op. Og så er der nogen som klarer sig godt og drager god nytte af specialundervisningen.

Jeg finder det udfordrende og spændende denne måde, hvorpå universitetet inddrager det at "serve the community", som en del af universitetets arbejde. Denne "tredje grundpille" bidrager, som jeg ser det, med to elementer til den uddannelse, man modtager på UNC Chapel Hill.
For det første bliver erfaringerne fra den såkaldte "service learning" del hevet ind og sat i relation til undervisningens emne - nogen gange i diskussioner, nogen gange i form af en erfaringsrapport vi skal skrive - og giver et mere aktuelt og praktisk perspektiv på undervisningens emne.
For det andet, så er det en måde hvorpå en universitetsuddannelse også bliver et spørgsmål om socialt ansvar. Det forekommer mig, at det amerikanske samfund i højere grad end der danske bygger på den enkelte borgers sociale ansvar og velgørenhed. Dette er afspejlet i universitetets mision.

mandag den 2. november 2009

Visuelt indblik i oktober måned

Da jeg er kommet rimelig bagud i opdateringerne her på bloggen, vil jeg give et oprids overskrifterne i min oktober måned i form af en lille billede dagbog. Dette er første del, der dækker fra 4. oktober til 20. oktober.

4. oktober: Event med Toxic Free NC


Billie fra Toxic Free NC og min medstuderende Eric ved event på søndagsmarked på Weaver st., Chapel Hill


To nuttede børn farvelægger ved vores børnebord

9. oktober: Opdatering af værelse - nu med studieplads

Jeg fik endelig bestilt en masse ting jeg manglede fra Bed Bath and Beyond, så mit værelse har nu også en studieplads. Rimelig praktisk :)

10. oktober: Raleigh
Sammen med mine veninder, Justine og Cyntia, tog jeg på sightseeing i hovedstaden i North Carolina, Raleigh. I bussen mødte vi Robert, der er vores anden ven Iñigos roommate.


Vis Raleigh på et større kort


North Carolina har bidraget med hele tre præsidenter til det amerikanske samfund. James K. Polk, Andrew Jackson og Andrew Johnson præsenteret af hhv. Robert, Cyntia og Justine.



Okay, vi må indrømme, at Raleigh ikke er meget af en storby. Den var faktisk ikke engang særlig ophidsende at besøge, men vi blev ret så begejstret over denne statue. The Acon, nice. 

11. oktober: Flinch family
Gennem et International Friendship program er jeg blevet sat i forbindelse med en amerikansk "værtsfamilie", der bor her i Chapel Hill. Jeg bor ikke hos dem, formålet er ene og alene kulturudveksling og sociale bånd. Det er et ægtepar i 60'erne, som hedder Hans Flinch og Nan Nixon, og de har været så søde til at tage sig af mig. Jeg mødte dem først her i oktober måned, men har allerede været til middag hos dem to gange - den ene gang til frikadeller (Hans er - tilfældigvis! - udenlandsdansker!) og den anden gang til en komsammen, de holdt for deres naboer i anledning af, at deres datter, Polly, var hjemme på weekend :)

Sammen med Nan og Hans til International Friendship reception

15. oktober: MP3 Experiment
Et facebook arrangeret Improve Everywhere arrangement. Improve Everywhere er en organisation eller et initiativ, der basalt set går ud på at "lave en scene", at skabe socialt akavede eller ukendte situationer, der får os til at opfatte det offentlige rum anderledes. Jeg var sammen med Mathilde med til et lignede event i København, hvor vi sammen med en masse andre mennesker på samme klokkeslet midt på Strøget "frøs" i den bevægelse, vi var ved at gøre...
Til dette event mødte vi alle op i hjertet af campus med en mp3 afspiller med et downloaded track, en bluse i enten rød, gul, grøn eller blå og en uoppustet ballon.
 


Justine, Line, Iñigo og Daniela @ MP3 eksperimentet



Løjerne sluttede af med krig mellem de blå/grønne og de gul/røde!
 

Klar til at tæve de gul/røde med vores balloner!!


Kamp kaos
 

Kamp kaos

Her er en video som vores universitets avis, The Daily Tar Heel, har lavet om eventet - den giver et rigtig godt indtryk af oplevelsen med lydklip henover :)



Og her er en anden kort video, som jeg selv filmede i kampens hede!!


16. oktober: Late Night with Roy
Late Night with Roy er et event, der skyder Basketball sæsonen i gang. Og eftersom basketball er en rimelig stor ting her i Chapel Hill (behøver jeg sige mere end Michael Jordan og National Champions 2009!?!) var dette event også det. Der var underlige sketcher, dansende basketballspillere og tårevædede videoer, der lovpriste UNC Chapel Hill gennem historien.


Massere af mennesker, massere af begejstring, massere af stemning.

20. oktober: One of those study nights

Hvad Moe og jeg prøver at signalere her, er at klokken er 3am
 

Facundo har næsten givet op @ Undergraduate Library

fredag den 2. oktober 2009

Mit studylicious liv

Det er godt med knald på studierne her i Chapel Hill. Ja, semesteret må siges for alvor at være kommet igang - vi har faktisk Midterms i næste uge, dvs. de her nu-er-vi-nået-halvvejs eksamener.
Der er bestemt kommet hverdag på min tilværelse her i chappy hill land, og jeg føler rigtig, at jeg er faldet godt til og har fået mig en hverdag. Jeg synes sågar, jeg er begyndt at tænke mere og mere på engelsk. Det er denne hverdag, jeg vil prøve at opridse et lille billede af i dette blogindlæg.

Det er hverdag, baby!
Jeg står op og tager ind på campus omkring kl 9-9:30, hvis ikke det er tirsdag eller torsdag for der har jeg undervisning allerede kl 8. Jeg tager ind på et af universitetets biblioteker, der hedder Davis Library. De første par dage i ugen vil jeg typisk blive på campus indtil midnat, hvor Davis lukker (der er andre biblioteker, der er døgnåbne, men dem går jeg kun videre til, hvis jeg har en opgave eller eksamen coming up) og ellers ville jeg tage hjem inden aftensmad. Så campus har en betydelig placering i mit liv her i Chapel Hill.
Jeg sidder altid i det samme rum på Davis, da det udgør en base for mine venner og mig. Så man ved ligesom, at der vil de andre også komme - så der har nogen at viske med, dele frustrationer med og holde pauser sammen med. Det er faktisk ret så hyggeligt :)
Jeg bruger så meget tid på biblioteket, fordi jeg endnu ikke har et skrivebord på mit værelse (men det er bestilt!!), og jeg falder i søvn, hvis jeg sidder i min seng og læser. Mange andre studerende gør det (det døgnåbne Undergraduate Library er fyldt kl 1am en tilfældig mandag!!), fordi de har roommates og derfor ikke kan få arbejdsro. Det er altså også ret rart at "tage ud" og studere og så komme hjem og slappe af.


Iñigo og Maxime @ Davis Library

 

Laura og Max er flittige @ Davis Library

 

Cyntia læser @ Davis Library

Jeg føler, at jeg har "fundet rytmen" (tak til Sara og bacheløren for træning i sidste semester) og indstillingen til det.  Jeg tager mine studier seriøst - prøver at være forberedt til alle fag, møder op til timerne og deltager aktivt og bruger tid på de forskellige typer skriftlige opgaver, vi bliver stillet - men samtidig har jeg en 'oh well!' tilgang til, når det ikke lykkes at være forberedt eller jeg ikke fik svaret så fyldest gørende på et quizspørgsmål.
Når jeg kommer tilbage til KU bliver alle mine karakterer overført som bestået/ikke-bestået, så jeg har faktisk ikke noget særligt incitament til at stræbe efter gode karakterer - ud over min egen perfektionisme selvfølgelig, og den kan ikke helt trækkes fra regnestykket... Desuden har det faktisk en meget motiverende effekt, når underviseren stiller krav og lægger mærke til, hvem jeg er og hvad jeg kan!

De ekstrahverdagslige studier
Ud over den almindelige forberedelse, ugentlige reading notes og annotation skrivning har to af mine fag projekter koblet på. I forrige uge skrev jeg et sociologisk review af David Smildes bog Reason to Believe. Det trak virkelig tænder ud, fordi jeg havde undervurderet, hvor tidskrævende det alligevel er at læse 250 sider og skrive 6-8 sider (på engelsk!) om dem trækkende på pensum og sættende ind i en religionssociologisk kontekst.
Oh well, den blev skrevet og afleveret.


Det næste projekt i mit Religion and Society fag er et observationsstudium af en religiøs cermoni. Jeg var derfor i søndags ude og deltage i en gudstjeneste i Chapel Hill Bible Church. Der var en rigtig spændende oplevelse.. der var elguitar, fællessang med lukkede øjne og armene i vejret, humor og Jesu ord forklaret med PowerPoint show!

Lørdagen inden havde jeg været på et projekt, som jeg er koblet på gennem mit fag Social Movements. Jeg er sammen med en af mine medstuderende, Eric, kommet i kontakt med organisationen Toxic Free NC, som er en lille organisation, der i 23 år har kæmpet for at begrænse brugen af pesticider og giftige stoffer i North Carolina. Her skal Eric og jeg arbejde 30 timer hver i løbet af semesteret og skrive en opgave til sidst.
I lørdags var vi sammen med Ana fra Toxic Free til Kuumba Festival, en afroamerikansk festival i Laurinburg ca. 2 timers kørsel syd for Chapel Hill. Jeg var afsted fra kl 7 til 18, så det var en lang dag, men det var en rigtig sjov oplevelse. Vi havde en bod, hvor vi fx gav folk opskrifter på, hvordan man kan bekæmpe kakerlakker uden at skulle sprøjte hele sit hus (amerikanerne sprøjter for et godt ord, men de har godt nok også nogle underlige muterede insekter!) og indsamlede underskrifter for en lovgivning, der skal forbyde brugen af et specifik brandhæmmende stof, der bruges på møbler og i elektronik, men som omformes til støv og oplagres i kroppen og kan forårsage kræft.

Her er et par billeder fra vores børnebord, hvor vi lavede vegi paintings ved at kvase (i nogle tilfælde smadre) farven fra farvefulde grøntsager ud på et stykke lærred i kunstfærdige mønstre:


Hjælper en pige med at lave et vegi painting

 

Resultatet :)


Eric fortæller om giftige brandhæmmende midler


De mest cute piger ever!