I sidste uge havde vi en uges ferie fra undervisning, midterms og al læsningen og opgaveskrivningen i USAs uofficielle 'go crazy'-ferie
Spring Break.
Jeg tog til Miami, FL, med en gruppe af omkring 15 venner og bekendte (primært udvekslingsstuderende) for at tilbringe syv dage i sol og varme på at slappe af, nyde livet og få nogle oplevelser med på vejen.
Vi kørte i tog fra Raleigh, NC, til Miami, hvilket tog omkring 20 timer, hvilket jo egentlig lyder horribelt men faktisk forløb ret hurtigt. Når man har godt selskab og komfortable stole, så flyver tiden og landskabet forbi.
Stephen (Ir) og Paul (UK) sover i toget
Vi boede i den del af Miami, der hedder Miami Beach og som faktisk er en ø forbundet til fastlandet og downtown af et væld af broer. Man kunne vel kalde den Miamis 'Amager', omend jeg må indrømme, at der er væsentlige forskelle, som jeg ikke vil gå ind i her.
Vores hostel lå to blokke fra stranden og de første par dage tilbragte vi på stranden og på at vandre Miami Beach tynd.
Vores lokale strand: South Beach
Det var lækkert med lidt sol og varme (vi havde omkring 25 grader) - og det var sjovt at se, hvordan alle Sydeuropæerne, der troede, at de kunne klare Miamis sol uden solcreme, blev forbrændte, mens alle vi blege mennesker, der har livslang erfaring i solcreme-tilbedelse klarede os igennem næsten uden skrammer. Det var som at gense min barndom, når Iñigo og Laura beklagede sig over øm hud, smurte sig ind i aloe vera og for første gang i deres liv skaldede på huden.
Tar Heels i Miamis gader
Solnedgang over downtown Miami
En dag tilbragte vi med at udforske downtown Miami.
Mange høje, skinnende bygninger
Vi tog på en tur til Everglades Nationalpark, der primært består af sumpområder og har et rigt dyreliv. Det var en rigtig god tur, hvor vi så alligatorer, flotte fugle, skildpadder der holdt møde og andet godt. Vi kom omkring i parken på en
airboat, der er en båd med en kæmpe propel bagpå, der får den til at sejle frem ad. Hende, der styrede båden, gav os også lige en lille racertur i den.huhej ud over, hvad der ligner en eng, men som har en grund af vand.
Air boat
Vores "kaptajn" var venner med nogle af fuglene
Mød Scarface en vildt levende Alligator
Sammen med Laura, Iñigo og Stephen lejede jeg en bil med den smarte
zipcar system, som jeg er en del af, og vi kørte på en éndagstur til Key West. Key West er det sydligste punkt i USA, og man kommer der til ved at køre på en ocean highway i knap to timer, og gennem en lang linje af broer hoppe fra den ene lille paradis ø til den anden. Øerne kaldes
the Florida Keys og udgøres af ca. 1700 øer, der ligger i en kædelignende formation ud fra tippen af fastlandet. Vandet, der omgav os, var den smukkeste turkise farve og øerne lignede noget fra en Bounty Bar reklame. Det var en fantastisk tur og Key West føltes slet ikke som USA, men som en lille tropisk ø.
Sydligste punkt i USA
Eller det vil sige... med undtagelse af militær anlægget, der både på kortet og i virkeligheden så mægtig meget ud til at ligge længere syd på. Men hvis alle er fast besluttede på, at dette er det mest sydlige punkt, så skal vi da ikke være den lille dreng, der råber, at kejseren ikke har noget tøj på.
Hele øen slår sig op på at være "southernmost" og man kan således finde, det sydligste hus, det sydligste hotel, det sydligste hotel på stranden, den sydligste tatovør, det sydligste minimarked osv.
Highway 1 begynder her
Iñigo i Bounty Paradise
Den sidste dag inden vi tog hjem, begyndte det at regne på den her tropiske måde, som Ane og jeg også oplevede i Cuba, hvor himmel og jord står i ét, men det stadig er varmt. Det så ret vildt ud.
folk flygter fra stranden pga. regn
rimelig meget regn
Alt i alt var det en rigtig god tur og jeg nød særligt vores små ekspeditioner ud af Miami. Det var skønt at komme lidt væk fra presset og bare slappe lidt af og lappe lidt varme til sig.
