Dejlige Dunser

I går kokkererede jeg et lille måltid for et par venner. Jeg havde været i et af de fantastisk (og halv-dyre) supermarkeder og fundet en "meatloaf"-blanding hakket kød, der bestod af okse+kalv+svin, så menuen stod på næsten autentiske frikadeller akkompagneret af scoresalat og en grønsalat.
Mmmm.. jeg havde savnet frikadeller!!

Stå-op-og-spis middag

Mums :P

A

Amerikanerne, Ashley og Dawn, var vilde med frikadeller

Det skete i de dage, at USA skulle tælles i mandtal

Hvert tiende år gennemføres der i USA - efter forfatningsmæssige krav - Census optællinger af den amerikanske befolkning . Dette erstatter personregistret (CPR) som vi bruger i Danmark til at holde styr på alle der er bosat i USA. Denne optælling er af største betydning, fordi det er på dette grundlag, sociale ydelser bliver distribueret og infrastruktur planlagt. Census Bureauet fordeler 400 milliarder dollar til lokalsamfund i USA hvert år.

I vores brevkasse modtog Sam og jeg derfor et brev fra U.S. Census 2010 med ordene "YOUR RESPONSE IS REQUIRED BY LAW" printet uden på konvolutten. Som den autoritetstro og pligtopfyldende dansker (og overbeviste sociolog), jeg er, åbnede jeg brevet, læste instruktionerne og udfyldte spørgeskemaet.

Sammensætningen af spørgsmål forekom mig interessant. Der er ti spørgsmål, hvilket er en af de korteste nogensinde, hvilket er gjort med den hensigt at få en højere svarprocent. De første spørgsmål bestod af en helt basal optælling og opremsning af hvilke personer, der bor/opholder sig på den givne bopæl ved navn, køn og alder samt hvilken form for ejerskabforhold, der er til boligen.
Derudover var det eneste andet det blev spurgt ind til etnicitet. Efter at have defineret, at Hispanic origins ikke er racer, lyder første spørgsmål: "Is person X of Hispanic, Latino, or Spanish origin? Med en håndfuld svarbokse og en fyld-selv-ud mulighed.
Derefter er spørger Census 2010 om personens race og man har et valg af muligheder, kan give flere svar og selv skrive sit tilhørsforhold:

Det er interessant, den rolle som race spiller i USA - 1/5 af spørgsmålene omhandler etnisk oprindelse og det er de klart mest omhyggeligt og åbent formulerede spørgsmål i spørgeskemaet. Sammenlignet med Danmark er dette en forskel. Vi har i Danmark et utrolig udbygget register over den danske befolkning med langt flere informationer registreret om befolkningen, men "race" er ikke en af dem.
Det forekommer mig, at ordet race slet ikke bruges i det danske sprog. Vi "tror" ikke rigtig på racer. Bevares, folk har forskellig etnisk herkomst og ser forskellige ud, nogle er danske statsborgere, nogle er ikke, nogle er indvandrere og efterkommere osv. - men vi spørger aldrig folk, om de betragter sig selv som hvide, sorte, indianske, asiatiske eller noget andet.
Gyldendals Røde Ordbog har heller ikke nogen ordentlig oversættelse af Hispanic ud over "spansktalende" eller "af latinamerikansk oprindelse" med en specificering af at Hispanic er et amerikansk begreb.

Jeg snakkede med en af mine medstuderende om det, i forbindelse med at hun stillede op til at være præsident for Black Student Movement (og vandt!) og hendes kommentar var at "ja, sure, i Europa har I ingen racer!" forstået som, at vi bilder os ind, at vi ingen racer har. For hende består verdenen i høj grad af racer og kun ved at indse dette kan vi opnå en verden, der de facto giver alle lige muligheder uanset etnisk oprindelse.

De tre grundpiller i UNC: forskning, undervisning og lokalsamfund

En af mine professorer, Professor Charles Kurzman, pointerede overfor vores klasse for en måneds tid siden, at et universitet som UNC ikke kun er engageret i undervisning og forskning men også "serving the community". Altså at universitetet, som et af sine mål, har at servicere lokalsamfundet og skabe studerende, der ikke bare er fagligt dygtige, men også socialt engagerede i det samfund, de lever i.

Det var en udtalelse, der overraskede mig og som jeg bed fast i. Jeg har aldrig læst eller hørt udtalt noget lignende om et universitet i Danmark.
Jeg har oplevet denne ambition fra universitetets side mens jeg har været her. Sidste semester var det således en obligatorisk del af mit fag Social Movements and Collective Behavior at lægge 30 timers frivilligt arbejde i en lokal NGO. I dette semester havde jeg for mit fag Education in American Society valget mellem at skrive to book reviews eller lægge to timers tutoring om ugen blandt skoleelever, der har brug for ekstra hjælp. Jeg valgte tutoringen, da forekom mig mest meningsfyldt - og spændende!

 McDougle Middle School

Jeg har derfor været tilknyttet en matematik klasse for 'problematiske' eller 'svage' elever i McDougle Middle School i Carrboro (bydel i forbindelse med Chapel Hill). Det er en klasse på 17 elever i 8. klasse og udover Ms Nelson, der underviser klassen, er der en assisterende underviser, en social rådgiver og mig. Det er en rimelig imponerende indsats fra skolens side, men klassen virker alligevel rimelig fortabt. Nogen hører ikke efter, nogen gider ikke lave noget, nogen kan ikke finde ud af det og nogen har bare givet op. Og så er der nogen som klarer sig godt og drager god nytte af specialundervisningen.

Jeg finder det udfordrende og spændende denne måde, hvorpå universitetet inddrager det at "serve the community", som en del af universitetets arbejde. Denne "tredje grundpille" bidrager, som jeg ser det, med to elementer til den uddannelse, man modtager på UNC Chapel Hill.
For det første bliver erfaringerne fra den såkaldte "service learning" del hevet ind og sat i relation til undervisningens emne - nogen gange i diskussioner, nogen gange i form af en erfaringsrapport vi skal skrive - og giver et mere aktuelt og praktisk perspektiv på undervisningens emne.
For det andet, så er det en måde hvorpå en universitetsuddannelse også bliver et spørgsmål om socialt ansvar. Det forekommer mig, at det amerikanske samfund i højere grad end der danske bygger på den enkelte borgers sociale ansvar og velgørenhed. Dette er afspejlet i universitetets mision.

Buch'sk Invasion

Jeg havde glædet mig som en sindsyg til deres besøg. Som dagene nærmede sig kunne jeg mere og mere mærke, at jeg ikke havde set min mor og storebror i 7 måneder - det længste nogensinde.
Ane og Martin fløj til Atlanta i Georgia og kørte til Chapel Hill, hvor de ankom mandag d. 29. marts 2010. Det var dejligt at se dem igen, og der gik ikke mange minutter før, at vi grinende konfronterede automatgearets herligheder/besværligheder, rejsehistorier (Ane kan gøre hvad som helst til en interessant historie) og GPS damens udtalevanskeligheder.

Med min storebror i hjertet af UNC Campus

M

Mmmm.. Mango Mojitos

Vi tilbragte tre dage i Chapel Hill, hvor jeg viste dem campus, tog dem med til undervisning og introducerede dem til nogle af mine venner her. Onsdag eftermiddag inviterede vi mine venner og min værtsfamilie til vin, (rigtig!) ost, brød, dansk slik og fiske fjæs på toppen af the Warehouse, hvor jeg bor. Der er en skøn tagterrasse, som jeg faktisk aldrig havde været oppe på og det var en rigtig dejlig eftermiddag. Vejret var smukt (sol fra en skyfri himmel og 25+ grader), folk var begejstret over alt den RIGTIGE mad og det var dejligt at vise min familie, hvem det er jeg tilbringer min hverdag, tanker og ferier med.

Reception på taget af the Warehouse

Iñigo (Sp), Katie (US), Max (Fr) og Laura (Fr) udsat for fiske fjæs

Adriano (It), Johan (Sv) og Martin - SKÅL!

Torsdag eftermiddag forlod vi Chapel Hill i den bil, som Ane og Martin havde lejet, og kørte mod bjergene The Smokey Mountains i den vestlige ende af North Carolina. Det var et smukt og finurligt roadtrip med lukkede veje, røg, off road ture (a la Mai's "smutveje"), flot udsigt og sjove øjeblikke.

Man kan få min familie til hvad som helst.

 Dagen efter kom vi til Atlanta i Georgia, hvor vi havde to overnatninger. Byen var stor og havde en del interessante spots så som CNN's hovedkvarter og Martin Luther King, Jr. Historic Site, men manglede lidt et egentligt downtown med butikker og restauranter. Under alle omstændigheder nød vi vores tid der og vi fik da også shoppet en helt del i en stor shopping mall (eller det vil sige Martin fik, jeg kom hjem med to par nye sokker. Haha!)

Det er nu en uge siden, at de tog hjem til Danmark og jeg tog et lille fly til Raleigh. Realiteternes verden har slået sine kløer i mig, og jeg kan godt mærke, at eksamenerne nærmer sig. Sådan her ser mit skema ud:

Apr 6: statistisk analyse (MuslSoc)
Apr 7: kort opgave (SPD)
Apr 9: book review (ChinSoc)
Apr 12-16: fremlægning (ChinSoc)
Apr 13: tutor rapport (EDUC)
  + fuldstændig kladde for artikel (MuslSoc)
Apr 23: gruppe projekt (SPD)
Apr 27: endelig artikel færdig (MuslSoc)
Apr 30 12pm: Eksamen (SPD)
  + Eksamen (EDUC)
May 3, 2pm: Eksamen (ChinSoc)
May 6, 8am: Eksamen (MuslSoc)

Det er meget underligt for mig at tænke på, at den 11. maj - præcis en måned fra i dag - forlader jeg Chapel Hill. Jeg har ikke rigtig lyst til at tænke på det, at det snart er ovre.. jeg har mere bare lyst til at leve livet, nyde nuet og kæmpe mig igennem mine opgaver. Det skal nok gå alt sammen.