At finde sit fodfæste og tage de første skridt

De første par dage i Chapel Hill har været lidt udfordrende. Mit værelse i the Warehouse er umøbleret, hvilket betyder, at jeg har måtte sove på en sofa i stuen, hvilket har fungeret fint - og mine roommates har været søde til at låne mig lagen osv. - men føle-sig-hjemme-følelsen er ikke helt den samme, når ens værelse mest bare er præget af en kuffert, der har brækket sig ud over gulvet... Mine tre roommates, Elizabeth, Kyle og Samantha, er alle tre amerikanere, omkring 20 år gamle og piger. De har helt sikkert givet et godt førstehåndindtryk af at være søde og let omgængelige, så det skal nok blive hyggeligt. Til gengæld har jeg ikke set så meget til dem, da de meget har brugt den sidste weekend inden studiestart til at besøge deres forældre. Jeg er utrolig fascineret af amerikanernes udadvendthed og venlighed. Overalt hvor jeg vender mig, spørger folk ikke bare hvordan jeg har det, men det er også utrolig let at starte samtaler med "tilfældige" mennesker på gaden. Det er mere udtalt end jeg har oplevet i andre dele af USA og folk fortæller mig også, at det er meget kendetegnende for the South, at man er sådan. Det tegner rigtig godt :) Jeg havde forudbestilt en "velkomstpakke" fra mentororganisa-tionen E.A.S.E. (Easing Abroad Students Entry), der indeholder hovedpude, diverse sengelinned, håndklæder og vigtigst af alt: en mobiltelefon. Super smart, fordi det er noget, man har brug for fra dag 1. Problemet er så bare, at eftersom jeg ikke bor på campus, så havde de ikke kunne lægge den klar til mig på mit værelse, og jeg skulle derfor hente den på et kontor, der var lukket weekenden over. Resultat? Længerevarende socialisering og aftaler var lidt af en udfordring. Den første 1½ dag var derfor lidt hård. Selvom jeg ikke har noget problem med at gå rundt på lidt opdagelse selv og tage kontakt til folk omkring mig, så var det lidt ensomt. Opmuntret af amerikanernes væsen har jeg ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at jeg kommer til at elske det her. Men lige i den første tid savnede at finde andre udvekslingsstuderende - og i multietniske, engelsktalende USA er de faktisk ikke sådan lige til at spotte! (hvilket klart er en fordel i alle mulig andre situationer!) Jeg tit tænkt, at det er fjollet den måde at internationale studerende altid hænger sammen og ikke kender andre end hinanden, men i den første tid er det rart at hænge ud med andre, der heller ikke har noget socialt netværk og som går igennem de samme ting som en selv. Jeg tog skeen i egen hånd og brugte facebook (længe leve cyberspace!) til at skabe kontakt med nogle søde internationale studerende - og da jeg først havde fundet én, kom der flere til! :) Selv om mit værelse stadig er umøbleret, har jeg pakket ud og købt en opslagstavle, en hygge lampe og andre personliggørende ting. Mine roommates er kommet tilbage, og stille og roligt får vi "bondet" lidt mere.. Jeg tror, jeg har fundet mit fodfæste - jeg har i hvert fald massere af mod på de næste skridt.